Betingelser for produkterne Boligforeningsweb, Alunta, Pingpuffin & IDguard.
Vi har samlet ovenstående produkter i én virksomhed - langsom.com. Hos langsom.com er vi en gruppe passionerede mennesker med en forkærlighed for digitale løsninger. Vi ønsker og arbejder for at skabe brugervenlige og “lækre”, men bundsolide digitale løsninger. Produkterne vi ejer har som sådan ikke en synergi med hinanden, men berører forskellige kundegrupper og digitale behov. For eksempel arbejder vi hver dag for at gøre daglig drift nemmere for grundejer-, ejer- og andelsforeninger i Boligforeningsweb. Med Alunta.com ønsker vi at være det foretrukne abonnementssystem for alle typer af virksomheder, der enten sælger abonnementer eller serviceaftaler til deres kunder. Vi har også en række andre produkter. Om du bruger det ene eller det andet, så tak for at give os den tillid og ville være vores kunde. Herunder finder du vores betingelser, som gælder for alle vores tjenester. Du er altid velkommen til at kontakte Oliver direkte på oliver@langsom.com Med venlig hilsen Bo, Emil og Oliver
1. Definitioner
- Udbyder: Boligforeningsweb ApS (binavn: Langsom.com ApS, Alunta ApS og Anyhoa.com ApS), Aalborg Syndikatet, Møllegade 11A, 9000 Aalborg, CVR-nr. 33643284.
- Kunden: Den person eller juridiske enhed, der har indgået en abonnementsaftale med Udbyderen.
- Platformen: Webbaseret løsning leveret af Udbyderen, som giver adgang til Tjenesten, herunder under domæner som app.boligforeningsweb.dk, app.alunta.com, app.anyhoa.com, app.pingpuffin.com, idguard.dk og relaterede subdomæner.
- Tjenesten: De ydelser og funktioner, som Platformens løsninger stiller til rådighed. Tjenesten er beskrevet i detaljer nedenfor.
2. Beskrivelse af Tjenesten
Udbyderen leverer digitale ydelser i form af “software as a service”. Produkterne omfatter:
- Boligforeningsweb: Et produkt fra Udbyderen, som er et foreningsværktøj til daglig drift af foreningens aktiviteter. Tilgængeligt via boligforeningsweb.dk
- Alunta: Et produkt fra Udbyderen til styring af fakturering og abonnementer, tilgængeligt via alunta.com.
- AnyHOA: Den internationale version af boligforeningsweb.dk, tilgængelig via anyhoa.com.
- Andelsboligweb: En hjemmesideløsning til andelsboligforeninger, som kun tilbydes i samarbejde med ABF og udelukkende til deres medlemmer.
- IDguard: Et plugin til fx Woocommerce, der sikre korrekt håndtering af alders kontrol ved salg af varer, der kræver en aldersverificering med MitID. Tilgængeligt via idguard.dk.
- Pingpuffin: Et produkt fra Udbyderen til monitorering af hjemmesider. Tilgængeligt via pingpuffin.com.
3. Juridisk enhed og binavne
Alle produkter udbydes og sælges af Boligforeningsweb ApS. Binavnene “Langom.com ApS”, "Alunta ApS" og "anyhoa.com ApS" anvendes udelukkende som handelsnavne, og al kontraktretlig relation er med Boligforeningsweb ApS.
4. Prisstruktur og betaling
Abonnementet betales forud for den valgte abonnementsperiode. Priser fremgår af den relevante produktside og er ekskl. moms. Tjenesten fornyes automatisk ved udgangen af hver periode, medmindre Kunden opsiger abonnementet rettidigt. Der er ingen bindingsperiode, medmindre andet fremgår eksplicit ved køb. Visse ydelser afregnes efter faktisk forbrug (fx SMS-udsendelser). Disse faktureres bagud til de priser, der fremgår af produktsiden, og refunderes ikke. Udbyderen forbeholder sig retten til at ændre priser med én måneds varsel. Eventuelle kampagner eller rabatter gælder kun for den angivne periode.
5. Aftaleindgåelse og varighed
Aftalen træder i kraft ved Kundens køb og løber, indtil den opsiges. Opsigelse kan ske til enhver tid og træder i kraft ved udgangen af den nuværende faktureringsperiode.
6. Fortrydelsesret og refusion
Da der er tale om digitalt indhold og abonnementsydelser, ydes der ingen fortrydelsesret. Der ydes ikke refusion for allerede betalte perioder.
7. Begrænsninger i brugen
Kunden er ansvarlig for at beskytte sine login oplysninger og for aktiviteter på egne brugerkonti. Kunden må ikke anvende Tjenesten til ulovlige eller krænkende formål. Ved misbrug forbeholder Udbyderen sig retten til at lukke adgangen uden varsel.
8. Ansvar og begrænsninger
Udbyderen er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, datatab eller tab af fortjeneste. Udbyderen garanterer ikke uafbrudt drift, og der tages forbehold for nedbrud, netværksfejl og force majeure.
9. Force majeure
Udbyderen er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af forpligtelser pga. forhold uden for Udbyderens kontrol, herunder men ikke begrænset til naturkatastrofer, krig, pandemi, nedbrud eller leverandørsvigt.
10. Produktvariation og tredjepartsintegrationer
Tjenesternes funktionalitet kan variere afhængig af produkt og abonnementstype. Tredjepartsintegrationer (som fx e-conomic) leveres som de er og uden garanti. Udbyderen er ikke ansvarlig for ændringer eller fejl i disse integrationer.
11. Databeskyttelse og GDPR
Kunden er dataansvarlig, og Udbyderen er databehandler. Udbyderen opbevarer data i sikre datacentre i EU og behandler persondata i overensstemmelse med GDPR. For Alunta kan databehandleraftalen læses på app.alunta.com/databehandleraftale, og en udgave udfyldt med kundens virksomhedsoplysninger kan hentes i Alunta under Indstillinger → Stamdata. For Boligforeningsweb er en databehandleraftale tilgængelig ved anmodning eller via følgende link: Link til databehandleraftale, og en udgave med navn og adresse indsat kan genereres under din profil. Hvis du bruger Andelsboligweb kan du kontakte os for at få udleveret en databehandleraftale med dine stamdata.
12. Sletning af data
Kunden kan til enhver tid anmode om sletning af data ved at kontakte kundesupport. Al data slettes permanent og kan ikke genskabes efterfølgende.
13. Immaterielle rettigheder
Alle rettigheder til Platformen og tilhørende software tilhører Udbyderen. Kunden tildeles en brugsret i henhold til abonnementet og må ikke kopiere eller distribuere løsningen uden skriftlig tilladelse.
14. Ophør ved misligholdelse
Udbyderen kan uden varsel ophæve abonnementet ved væsentlig misligholdelse, herunder manglende betaling, misbrug eller overtrædelse af disse betingelser.
15. Lovvalg og værneting
Disse betingelser er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved de danske domstole med Udbyderens hjemting som første instans.
Senest opdateret: 30-09-2026